Ancistrus sp.
Fokus på Ancistrus sugemaller. Nedenfor er en række data omkring Ancistrus sugemaller. Hør og se det hele uddybet og forklaret i videoen “Fokus Ancistrus”.
- Art: Ancistrus sp. (almindelige sugemalle)
- Oprindelse: Blanding af mange arter fra Sydamerika.
- Udseende: Ancisturs maller findes i flere varianter, den mest almindelige er sort-grå-brun med forskelligt mønster, men de findes også i hvid, gul og rød. Yderligere findes de i en longfin variant.
- Størrelse: Da de er en blanding af mange arter, variere størrelsen en del, men ofte bliver de op mod 10-15 cm.
- Temperatur: 22-30 grader
- pH: 5,5-8
- Akvariestørrelse: Mindst omkring 60 liter for et voksent par, gerne større.
- Antal: De kan holdes fra 1 til mange, så længe at der er plads til dem i akvariet. At holde dem flere sammen, foretrækker jeg, da der kan være lidt socialt over dem.
- Synlighed: De er delvist synlige i akvarierne, med den rette indretning er det nemmere at få øje på dem. Unge fisk er typisk mere aktive en de voksne.
- Adfærd: 5/5 fisk – Fredelig og generer ikke andre fisk eller akvariedyr. De kan dog være aggressive over for andre maller af samme form, hvis der ikke er plads nok.
Ancistrus maller hjælper med at holde akvariet pænt, de spiser alger og madrester samt evt døde dyr.
Da de gnaver i rødder sviner de mere end man skulle tro i akvariet.
- Holdes sammen med: De kan gå sammen med langt det meste. De har en meget hård overside, som gør at de ikke bliver spise af rov fisk.
- Planter: 5/5 – de ødelægger ikke planter og spiser dem heller ikke.
Ancistrus maller foretrækker et beplantet akvarie med gode gemmesteder.
- Bundlag: De svømmer rundt og ligger blandt andet på bunden og kan godt hvivle lidt bundlag op, når de pludselig svømmer hurtigt, men de graver ikke.
- Føde: Herbivor (grønt), de spiser alger fra overfladen i akvarier og spiser grønt tørfoder som synker ned på bunden. De kan også spise blandt andet agurk. Derudover skal de altid have adgang til at gnave i en trærod, da de bruger det som en del af deres fordøjelse (dette kan også løses med specielt foder, det har jeg dog ingen personlig erfaring med).
- Yngel: De yngler i huler. Hannen finder en hule med en åbning, lokker en eller flere hunner derind og lægge æg (en af gangen) og så ligger hanen og cirkulerer frisk vand til æggene indtil de klækker og fortsætter indtil ynglen er fritsvømmende.
Hvis du holder forskellige farvevarianter sammen, kan de yngle på tværs, da det er samme art, yngle bliver efter mine mening ofte ikke særlig køn.
- Kønsbestemmelse: Hanner har skæg (tentakler) på hoved, det har hunner ikke, de kan dog få noget småt på op til 2 mm, hvor hannernes er omkring 15 mm.
- Levetid.: Lever omkring 10-14 år
- Sværhedsgrad: De er ikke svære at holde. Det er en fin begynder fisk.