mbuna malawi

 

Mbuna Malawi cichlider

Fokus på Mbuna Malawi cichlider. Nedenfor er en række data omkring Mbuna Malawi cichlider. Hør og se det hele uddybet og forklaret i videoen “Fokus Mbuna Malawi cichlider”.

Se alt om mit 720 liters Mbuna Malawi akvarie her og mit 360 liters Mbuna Malawi akvarie her.

  • Gruppe: Mbuna Malawi cichlider (klippe cichlider)
  • Oprindelse: Malawi søen i afrika. Hvor de lever på klippekyster og spiser alger fra stenen.
  • Udseende: Mbuna Malawi cichlider findes i et utal af farvevarianter og kan se meget forskellige ud, alt efter hvilken art der er tale om. Derudover kan nogle arter også krydse og dermed se ud på helt nye måder. Fælles for dem er dog, at de ligner en “klassisk” fisk og ud fra min erfaring så er der flest arter, som er i de gule, blå og sorte nuancer.
  • Størrelse: Størrelsen variere alt efter arter, men typisk bliver Mbuna Malawi cichlider omkring 8-12 cm. Du kan altså selv vælge om du vil holde nogle af de større, mindre, mellem størrelser eller blande dem, som jeg gør.
  • Temperatur: ca. 26 grader, men de kan ud fra min erfaring godt gå ved 24-28 grader.
  • pH: 7,6 – 8,8
  • Akvariestørrelse: Fra omkring 200 liter, alt efter art og antal.
  • Antal: De holdes typisk mange sammen, med vilje faktisk lidt for mange sammen, for at ingen kan have territorier og for at aggressioner bliver fordelt over mange forskellige fisk. Det gælder uanset om du har en eller flere arter af Mbunaer.
    (Nb. husk mange huler og bryd “synslinjerne”.)
  • Synlighed: De er meget synlige i akvariet, selv om at de har mange huler og gennemsteder så svømmer de meget fremme forrest i akvariet.
    Yngel gemmer sig derimod, for ikke at blive spist.
  • Adfærd: 1/5 fisk – Mbuna malawi cichlider er enormt aggressive overfor alt og alle.
    Nogle arter er mere aggressive end andre, men de er alle meget aggressive.
  • Holdes sammen med: De kan gå sammen med andre Mbuna malawi cichlider og sådan holdes de typisk i hobbyen. Derudover kan de gå med algesnegle og større maller, ofte Synodontis maller. (Malawi mallen er også den eneste mindre malle arter, som kommer fra Malawi søen.) Men de kan fx også gå med store ancistrus maller med korte finner og andre maller af samme størrelse eller større.
    Yderligere kan de også holdes med større cichlider fra Tanganyika og Victoria søen.
  • Planter: 1/5 – Mbuna malawi cichlider ødelægger eller spiser næsten næsten alle planter.
  • Bundlag: De bør have cichlidesand eller i hvert fald fint sand. De graver i det både generelt og især yngel.
  • Indretning: De skal have mange huler og gemmesteder.
    Det er vigtigt at fiskene kan gemme sig og komme ud af hinandens synsfelt, fx ved høje sted flere steder i akvariet også i midten.
  • Føde: Herbivor (grøntspiser), de spiser alger fra overfladen i akvarier, og spiser grønt tørfoder som både flyder eller synker ned på bunden, noget der flyder rundt i akvariet er dog at foretrække, så det kommer rundt til alle fisk og yngel. De kan også spise blandt andet agurk og andre grønsager.
  • Yngel: De er mundrugere og yngler ofte i akvarier. Det foregår ved at de graver en lille fordybning i bundlaget hvor legen foregår. Derefter samler hunnen de befrugtet æg op i bunden og har dem der indtil de bliver spyttet ud for at klare sig selv. Her efter gemmer yngel sig typisk i små sprækker og det er vigtig at der kommer mad ned til dem.
    Hvis du holder forskellige beslægtede arter sammen, kan de yngle på tværs, yngle bliver efter mine mening ofte ikke særlig køn.
  • Kønsbestemmelse: Det variere meget fra art til art. Nogle arter kan du umiddelbart ikke se forskel på, der ser de alle ens ud og andre arter der ser de helt forskellige ud, fx Chindongo Saulosi gule hunner og blå-sorte hanner. For de fleste arter ligner hanner og hunner dog hinanden, og selv om at der kan være størrelsesforskel på hanner og hunner, mere fremtrædende farver på hanner osv, så er der stadig meget usikkerhed omkring at kønsbestemme dem.
  • Levetid.: Lever omkring 8-10 år.
  • Sværhedsgrad: De er ikke svære at holde. Det er fine begynder fisk.
    Mbuna malawi cichlider er nok et af de nemmeste akvarier man kan holde, så længe at det har lidt størrelse, dermed ikke sagt at det bliver kedeligt – tvært imod, så sker der altid noget og det er altid rigtig sjovt at fodre.